Hvorfor mig?

Hej folkens...
Dagen idag har været voldsom kaotisk. Det hele startede med at min lillebror kom ind på mit værelse ved en 11 tiden, og ville se Youtube videoer sammen med mig. Det gjorde vi så, og klokken med hurtigt 13:30. Jeg går nedenunder, hvor min far ligger og roder med køleskabet, så tanken om at spise morgenmad er udelukket. Jeg går derfor ud i haven til den rare, varme sol, og begynder at lege med hunden. Da han er en jagthund, er der 1000 regler for hvad man ikke må med ham, fx at sige "Yayyyyyyyyyy" i et lyst toneleje, er åbenbart forbudt. Nå men anyway jeg gik så ud for at finde hans lille bold, som han gerne må lege med. Jeg gik og ledte, og det fandt han(hunden) hurtigt ud af, så han luntede ned til mig og begyndte at lede med. Da jeg opdagede det begyndte jeg at sige i et lyst stemmeleje "Hvor er den henne?" han begyndte at lovre med halen og spjætte lidt rundt. Vi ledte og ledte, men kunne ikke finde den bold, så jeg besluttede mig for at gå indenfor igen. Da jeg kom ind stod en sur far, der begyndte at skælde mig ud for at have kørt hunden op (det skal lige siges, der havde jeg altså ikke) jeg blev sur over det han sagde, og begyndte at svare igen med at den hund må ingenting osv. Vi diskuterede lidt videre, og til sidst blev jeg vred og sagde "Det er kraftedme kun din hund, vi andre må ingenting!" hvorefter han fortalte, at det havde jeg helt ret i, for han havde betalt den. Jeg vrissede at så skulle han heller ikke forvente at jeg gad hjælpe mere til med at passe ham, gå med ham osv. og advarede nu min far om at så skulle han selv til at gå med ham, flere gange om dagen. Hvor efter han sagde, at det var fint jeg skulle bare holde mig helt væk. Der strejfede tanken mig, at det var nytteløst det han sagde, for jeg har passet hunden når ham og min papmor har været på ferie, jeg går hjem efter skole og passer ham, jeg går ture med ham, jeg gør ditten og jeg gør datten med ham.
Han begyndte at sige at det var noget pladder jeg havde hørt fra min mor, hvor efter jeg vrissede "hun ved i det meste mere om hunde end dig!" der kiggede han surt på mig og sagde "jamen, så synes jeg da du skal tage ud til din mor"
                        Jeg vendte mig om og gik op på mit værelse og pakkede mine ting, og kom nu slæbende ned ad trappen, men min skoletaske proppet med ting. Jeg gik ud i gangen og hentede mine sko, tog dem på, og stilte mig i dørkammen og sagde til ham "Jeg tager ud til mor, jeg gider ikke være her" vi begyndte at skændes noget så voldsomt, så til sidst fik jeg nok, tog mine ting og sagde "det der gider jeg ikke høre på, vi ses!" hvor efter han råbte "Jeg synes du er en klovn!" Jeg vendte mig lige om og sagde "Sjovt, jeg kun kan sige det samme om dig!" Så nu sidder jeg her hos min mor, og har siddet og snakket med hende om alt det her. Jeg kan godt se, at jeg selv har været dum, men nu fik jeg nok.
Slut herfra...