søndag den 19. juni 2011

Shoppe køb

Hej allesammen.
Jeg var jo på shoppetur her igår. Resultatet blev således: 1 bikini, 2 par sko, 2 neglelakker, 1 mascara, 3 par shorts, 1 nederdel, 6 toppe, 1 jakke, 1 tandbørste og 3 skjorter.

Vi har lige fået en Playstation 3(som om vi ikke har nok spillemaskiner) jeg har forsøgt at prøvespille på den, men mine lillebrødre har siddet ovenpå og spillet Call Of Duty hele dagen, så hvis jeg skal prøve den Ps3, skal jeg nok slå til nu hvor de sover. Jeg forstår ikke hvorfor de ikke bare kan nøjes med vores Wii? Eller alle de andre spillemaskiner vi har? Det er vist en drengeting, tror heller ikke man kan få Call Of Duty til Nintendo Wii. Det eneste plus ved den Playstation 3, er at der er Blu-Ray afspiller i, hvilket er ret nice.
Dagen idag har gået med at rydde op på mit værelse, jeg får jo Hollænder på besøg i morgen, så jeg vil gerne for en gangs skyld, vise mit værelse frem fra den bedste side af. Generelt vil jeg bare gerne vise Danmark frem fra den bedste side af. Jeg har skaffet den lækreste og sundeste juice(fordi hollandsk juice smager af sukker), huset er fyldt op med frugt, alt slik er ude, der er helt rent og der er blevet sat en hyggelig atmosfære. Egentlig lidt overfladisk at jeg har rendt rundt som en med rengøringsvanvid hele dagen, for at en hollandsk pige skal tro at Danmark er gud. Jeg er jo OVERHOVED ikke sådan, jeg roder og jeg æder usundt.
Jeg har iøvrigt også stået med den nihalet og pisket mine brødre til at rydde op på deres værelser, indtil det stod som et suttet bolche.
Nåååååår ja, det har jeg ikke fortalt jer! Jeg skal have en hundevaps!(for jer der ikke ved det, er det en hundevalp) han er en blanding af en Dansk svensk gårdhund og en Shih Tzu. han er gudeskøn! Vi ved ikke helt hvad han skal hedde endnu men vi har tænkt på: Ludwig, Løjser, Amadeus, Ejner, Calvin, Waps eller Didder. Vi får ham omkring d. 5 Juli!  Lægger lige et billede ind af ham, så i kan se ham. Jeg tror jeg vil smutte i seng nu,og få lidt søvn, inden jeg skal op kl. lort og gå med Thorvald(den anden hund hos min far) Efter det skal jeg gøre rent(igen) og kl 10:30 kommer Louise og Jessica, vi skal optage en film(jeg lægger den ud senere) og kl 12:30 skal jeg hente min lillebror, hvor efter vi tager til Espegærde Gymnasium og ser min søster får huen på. Kl. 15:30 møder jeg i skole(en ½ time for sent) og så flytter vi klasselokale, og så mellem 18-19 kommer hollænderne! Så burde få sovet lidt.

Her er han! Han har en hvid pote, med en brun tå. Han er så nutti!(nuttet)

Slut herfra ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar